Af David.
Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.
Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.
Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!
Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.