Af David.
HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
min Gud jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!