Den 25. Psalme
Mel. O Siele-Hyrde! Gud og Mand.
Mel. O Siele-Hyrde! Gud og Mand.
1.
Til dig — o store Jehova!
Mit Hierte sig henvender,
Drag selv hvert Bede-Suk derfra,
Du, som min Attraae kiender —
2.
Min Gud! jeg haaber kun paa dig,
Du vil dog ei tilstæde,
At mine Fiender spotte mig,
Og over mig sig glæde.
3.
Nei! du er huld og naaderig
Mod dem, som dig paakalde;
Men de beskiæmmes, som fra dig
Letsindige affalde —
4.
O! gjør mig med din Vei bekiendt,
Du mig din Bane lære;
Saa skal mit Løb, naar det er endt,
Forherlige din Ære.
5.
Lad mig adlyde dine Bud,
Lær mig! jeg dig anraaber;
Thi du er jo min Styrkes Gud!
Paa dig jeg stedse haaber.
6.
Tænk dog paa din Barmhiertighed,
Og paa din store Naade;
Thi den fra Fædrene hidned
Har været uden Maade.
7.
Paa mine Ungdoms Irre-Fied
Du ei dit Øie fæste;
Men af din store Miskundhed
Hukom mig til det bedste.
8.
Ja! Jehova er troe og god,
Han ei sin Pagt udsletter;
Men leder Syndere til Bod,
Og deres Veie retter.
9.
Hans Haand skal alle Ydmyge
Paa rette Veie føre;
De under hans Ledsagelse
Skal faste Fodtrin gjøre.
10.
Hans Førelse — tit mod vor Agt —
Er Huld og Trofastheder,
For den, som bryder ei hans Pagt,
Ei Loven overtræder.
11.
Du er Forladelsernes Gud,
Stort er dit Navn, din Ære;
Slet derfor mine Synder ud,
Hvor mange de end ere.
12.
Hvo er den Mand, som frygter Gud?
Gud vil ham forelægge
Den Vei, han sig skal vælge ud,
Ham kan ei Døden skrække.
13.
Thi Gud vil ham med Salighed
I Aanders Verden fryde,
Og Landet skal hans Slægt og Sæd
Til Arv og Eie nyde.
14.
Gud vil med Fader-Kierlighed
For Sine Dyrk’re drage;
Thi disse har han gjort den Eed:
At han vil dem ledsage —
15.
Mit Øie seer til Jehova,
Og jeg undgaaer Farer;
Hans Naade-Vink mig redder fra
Udbredte Synde-Snarer —
16.
See ned til mig i Sorgens Nat,
Og vær mig naadig, Herre!
Du seer, hvor eenlig og forladt
Jeg maae min Byrde bære —
17.
Mit Angst-beklemte Hierte sig
Ved tunge Suk udvider;
O! min Forbarmer, red du mig
Fra al den Nød, jeg lider!
18.
Ansee du min Elendighed!
Min Siæle-Qval mig skynder
Til din grundløse Miskundhed,
Forlad mig mine Synder!
19.
See ned paa mine Fiender, see!
Hvor mange de dog ere,
Hvor grumme, hvor blodgjerrige
De mine Fied omspærre.
20.
Ophold min Aande, spar mit Liv,
Du, som min Kraft former,
Mig ei til Skiendsel overgiv;
Thi jeg til dig henskyer.
21.
Oprigtig, from og redelig
Skal al min Vandel blive;
Thi, Gud! jeg haaber jo paa dig,
Du vil mig Styrke give.
22.
For dig udfør jeg min Siel,
Min Ild mod Himlen flammer!
Min Gud! forløs dit Israel
Af al sin Nød og Jammer!