Du staar foran mig — dejlig
med denne skære Lød,
lækker som en Fersken,
fristende og sød.
Et anatomisk Under
af Muskler og af Sener,
af Nerver, der i fine
Traade sig forgrener —.
Jeg kender dem hver Muskel,
hver Sene blank og glat,
der ligger gemt bag Huden
brunligbleg og mat.
Jeg kender Knoklens Knuder,
hvor Musklen hæfter sig,
og Blodets stadig pulsende,
mumlende Vej.
Imod min Haand jeg mærker
Dit Hjærtes bløde Dump,
jeg véd, det er en blodfyldt
sitrende Muskelklump.
Og Dine sorte Øjne,
Dit skønne Øjenpar,
er glatte, kugleformede,
væskefyldte Kar —.
Men al min kolde Viden
glemmer jeg, naar Du
ser paa mig et kort
og skælvende Nu.