Du stod og sang for alle Folk paa Gaden.
Og mig — der sad lidt nedenfor Tribunen —
forhexed Fodens Form og Øjets Lynen.
Skønt brynjeklædt mod Kvindeøjnes Pile
blev jeg forrykt, dengang jeg saa dig smile:
Du kostede mig otte Nætters Hvile!
Og nu forstaar jeg Gaaden — denne svære:
En Valmublomst — skabt som en Blomst bør være
forstaar med Yppighed sin Dragt at bære.
— — Men vil du suge Saften — — Vogt dig, Kære