Nu dør, min hvide Rose! — —
— Se, Bladene er drysset,
der bøj ed sig, saa blide,
omkring hinandens Hvide
som Læber tungt i Kysset.- — —
Nu dør, min hvide Rose! — —
— Saa stille dør den Døden,
hvis Blade bløde lukked
sig over Vellystsukket
i stille, — mathvid Gløden. — — —
Nu dør, min hvide Rose! — —
— Se, Bladene er drysset;
og spredt til hver sin Side
er dette, bløde Hvide,
som før hinanden kyssed. — —
Nu dør, min hvide Rose. — — — — —
— — — — — — — — — — — — —