De fælles var om Lysten
fra Vaarens første Dag,
nu kæmper de med Høsten
som viljeløse Vrag.
Og Vinden synger Amen
i korte, kolde Sus
for det, der leved sammen
i Vaarens hede Rus.
Høstvinden synger Salmer
for Kval, der lides skjult; —
Du ser kun, Bladet falmer,
og daler vissengult.
Eengang de elsked sammen,
nu samme Død de fandt. —
Og Vinden synger Amen
med hvinende Diskant. — —
— — — — — — — — —