Kærlighed —
Aagrerske du er,
Schylocks Renter du ta’er.
Du „fornyer”
i Tvivlsdages Elendighed,
naar Hjerteslaget er mat
og Kærlighed Ligegyldighed.
Naar vi pudser uden Rast
falmede Minder
til uægte Glands.
Og det er ikke Dag
og ikke Nat,
mens Tvivlen,
Hexen
med det ene Øje,
fixerer os og lér —
os, der Søvngængere lig,
med opspilede Øjne
stirrer paa ét Ord
og én Tanke —
hvileløse,
viljeløse .....
Da, Kærlighed,
triumferer din Aager!
Bag Haab mod Haab
slæbes vi tungt
som saarede Ryttere
gennem Sandet.
Og Træhest rider vi
hver Time
med Bly under Fødderne — —
Da, Kærlighed,
var Brud Lindring,
Død Velsignelse.
Da, Schylock,
triumferer din Aager,
mens Hjertet er mat
og Elskov Ligegyldighed.