Kærlighed, Aagrerske du er,
Schylocks Renter du ta’er!
Du ta’er Rente
i Skinsygens Angst,
der isner vor Sjæl
og matter vort Blod,
saa det rinder trægt;
og vi segner,
svimle,
og bæres knap
af de skælvende Knæ.
Og vi sér dem,
disse to
under Kys
og i Brunstens Favn,
og vi tror,
vi maa dø,
mens vi afmægtigt
raller deres Navn.
Kærlighed,
Aagrerske du er.
I Skinsygens Kval
Schylocks Renter du ta’er:
Et Skaalpund Kød,
Menneskets Hjerte.
Ti dig kan ingen Portia formilde
Og ingen kan stanse din Kniv
din, Kærligheds,
der raader for Død eller Liv.