Husker De Billedet end,
som saa tit vi betragted
sammen og Side ved Side?
Høsten det hed.
Under tyndede Linde,
lænet til Havens Mur,
drømmer en Kvinde.
Solen er nede alt,
men dog hun dvæler,
stirrer mod Aftenens
Skyer, der bleges.......
Saadan, Veninde,
tænker jeg end, at De,
trods Deres Lykke,
stundom i Skumringens Tid
stirrer mod Ungdommen hen,
Ungdommens Dag, som var vor.