Alting slukkes og døer:
Dagen og dens Sol,
de synker i Skumring og Mørke,
Menneskelivet,
det glider ud i Taushed.
Sommeren døer
i Høstens de lange Aftner;
Blomsterne døer
stille og Blad for Blad.
Ungdommen døer,
saa langsomt,
vi véd det ikke,
Illusionerne med,
lydløst og én efter én.
En Dag ligger selv
vor Kærlighed
død i sit Kammer.
Den Dag døde vort Haab.
Den Dag sluktes vort Liv.