Det er det Store, og det er det Hele,
det, som vor Vandring dybest trænger til,
og det, som samler Livets spredte Dele:
at der er Eet, kun Eet, vort Hjerte vil;
kun Eet, som er vor Viljes faste Maal,
saa vi vil slippe, hvad vi dyrest ejer,
og — om det kræves — tømme Dødens Skaal,
naar kun det Ene maa naae frem til Sejer.
Men mærk det vel, min Broder: Aldrig bindes
en Sjæl uløseligt af noget Baand,
og aldrig Hjertets mange Traade tvindes
til Enhed under Viljens stærke Haand,
før Maalet for vor hele Vandringsfærd
det er det største, som for Sjæle findes,
og derfor Sjælens hele Stræben værd;
da først vor Vilje fast til Maalet bindes.
Og derfor følger vi det Bannermærke,
som vandt den største Sejr paa denne Jord,
og gaar med faste Skridt og Viljer stærke
den Vej, han selv har vist os med sit Ord,
— det Ord, han gav os som vor Vandrings Bud,
og som blev skrevet med hans Blod, det rene,
saa det kan ingensinde slettes ud:
At størst er den, som vil det ene: tjene.