Til Frøken J. M. Jessen(Efter Tilsendelsen af ovenstaaende Digt)Prisen, ædle Giætterinde, Prisen for at raade det,Gaadens Troldborg slutter inde, Logisk-mathematisk ret,Har din Sang ei kunnet vinde, Skiøndt og nok saa tankefuld —Dertil er den hulde Qvinde Kiønnets Gratie for huld.Netop det, hvorom en Pige, Som du selv bemærker smukt,Kun maa vide lidt at sige,Har af Mandens Tankerige,Hvor er herskende det Lige, Selv din Anen udelukt.Fingren, hvormed Isis skriver Tegnet paa sin lukte Mund,Hver en Isisdatter bliver Til et Blad, og rosenrund —Vel kan hendes Himmeløie Verdens store Skive seeMed det Fierne, Dybe, Høie, Vel saa grant som vi, maaskee;Vel kan hun det sande Skiønne1 Offentlig, og selv i LønSandse, føle, kiende, lønne Trods Apollos bedste Søn;Men herneden og deroppe Kommer Grundens Blik tilkort:„Rosen med dens mindste Knoppe” Kan hun aldrig tage bort.2For om den sig ei at keere, Maatte hun paa Grublens VeiSkiønhedslinien passere, Og det vil, det kan hun ei.Lidet selv et Dødspring frugter Hendes bløde Diamant;Thi hun springer selv i Bugter, Naar hun springer over Tant.Lidet nytter, at hun grunder Der hvor Xet ene staaer:Xet pludselig sig runder, Og et Træk af Oet faaer.Selv heel vanskelig at raade, Hvis ei reen Umuelighed,Finder hun en Gaaders Gaade Tidt i det, hun eene veed!O! hvor skulde hun da giætte, Blomst i Væsen og Gestalt,Meer end Livet i de rette Grundtræk af Naturens Alt?Prisen altsaa for at finde Skaberblivets Ja og NeiPaa de sidste Tankens Tinde,Gaadens bedste Giætterinde, Trods sin Nærmen, vinder ei.Men — hvis Lovsang fra den Læbe, Der paa Sangens Blomster-EngAlle Spirerne, som stræbe, Roser ikke just i Fleng —Hvis Beundring af en Digter Der er kritisk kold, som Iis,Naar han sig og andre sigter, Hulde! synes Dig en Priis —Saa modtag i disse Toners Gienklang af Din slagne StrengMeer end alle gyldne Kroners Løn paa Sangens Himmel-Eng!Den er dog — naar mindst jeg praler — Naar jeg mindst mit Bifald troer —Meer end alle Rigsbankdaler, Jeg besidder paa vor Jord.