Til en ukiendt Dannemø(efter en huld Tilskrivt)Saae jeg Dig paa Jorden nogensindeBalders skiulte himmelske Veninde?1Kan Din her paa Baalet lagte Ven,Naar hans knuste Barms forklarte Hierte,Længseludbrændt i sin Flammes Smerte,Luttret møder Dit i Himmelen —Kan han, paa de Træk, hans Øie skuedMens herneden dette Hierte lued —2Kan paa dem — paa Freyas Brysingmen —Paa det Fredens Bud, som Du ham bringer,Og det fromme Blik, hvis Smil bevingerSiælen, som sig Dig imøde svinger,Han gienkende, salig, som en Gud,Sin paa Jorden aldrig seete Brud?3Svar mig, Hulde, blot med tause Blikke!Svar med Hiertets blotte Toner mig,Dig bestandig selv i Ynde lig,Som mit Indre seer og hører Dig:Svar mig evig — eller svar mig ikke!