Jens Baggesen (1764–1826)

        Din Morgenrøde hilset blev

Med Fryderaab:

„Lev, Yngling! Fredens Engel! lev!

Vær Danmarks Haab!”

Og tidlig fandt Dit elskte Land

Opfyldt sin Bøn;

Og Norden saae sin bedste Mand

I Kongens Søn.

        Og Skridt for Skridt, med stadig Gang,

Utrættelig,

Til Fredregentens første Rang

Du hæved Dig.

Vor Bondes feire Dag oprandt;

Hver Taage veeg;

Selv Thronens Dunster sank og svandt,

Alt som Du steeg.

        Dig Hierter flettede Din Krands,

Du Fredens Ven!

Og Sandheds Lys, og Dydens Glands

Omstraaler den.

Ved rolig Virken blev Du stor

Og elskelig;

Og virksom Rolighed i Nord

Nu signer Dig.

        Ja Fredrik! hør det hele Folk

I denne Sang;

Mit Hiertes Røst er Landets Tolk,

Ved Harpens Klang:

Nyd længe ved Marias Bryst

Tredobbelt skiøn

Din, Hendes, hele Danmarks Lyst,

Dit Hiertes Løn!