O! jeg lyksalige! Fanny bønhører mig!
Hvem er blandt Kierligheds Frelste saa lykkelig?
Fanny hengiver sig mig!
Læbernes lukkede Knoppe kun aabne sig
For at fortælle mig sødt at hun elsker mig!
Roserne dufte kun mig!
Himmelske Muser og Gratier, styrker mig!
Lærer min flammende Siel at udgyde sig!
See! jeg beruses i Fryd!
Fanny, du synger! ophøiet, som Aphetor,
Leiret paa Pindus i Musernes Tryllechor,
Hører jeg Tonernes Lyd!
See jeg er mægtig og riig som Saturnion,
Viis som Tritonia, skiøn som Endymion,
Stærk og berømt som Achill!
Fanny! du smiler — Idalia skiuler sig —
Viisdom og Rigdom og Skiønhed og Styrke mig
Skiænker dit tryllende Smil.
Slyng dine rammende Straaler, Olympier!
Knusende Himmelens støttende Hvelvinger!
Trykt til min Elskedes Barm,
Intet forfærder mig; rolig jeg slumrer der;
Sødt under Braget af buldrende Tordener,
Fanny! jeg døer i din Arm.