Hellebeks HarpeSapphisk Ode til Ernst, Greve af Schimmelmann —⏑ — — —⏑⏑ —⏑ —⏓ —⏑ — — —⏑⏑ —⏑ —⏓ —⏑ — — —⏑⏑ —⏑ —⏓ —⏑⏑ —⏓Schimmelmann, din Lyra jeg fandt (o Held mig!)Skiult i Løv, nedfalden af Helas Steeneeg,Hvor du Selv ophængte den, da du paatogDanias Forsorg.Solon lig, som, født til Homers og MarosMellemrang, opofred den anden LaurgreenPatriothøimodigen for den førsteBorgernes Eegkrands:See han borthang Lyren, og fulgte PallasUden Klang, tausskridende hen, hvor ViisdomsRaad, og Retfærd fordredes, og din Redning,Synkende Cecrops!Saa min Helt (jeg saae det, o troe mig, Fremtid!)Rundt omsmilt, gudvinket, i Musers Chordands,Krandsen nær, høit kaldet af selv’ Apollon,Sled af GudindersFavn sig løs, manddommeligstolt, med HøimodsHele Kraft undvigende Himlens Troldom!Dannemark! dig, dig han kun saae! HeraklesVinked Arete.Lyren flux ophængt, mens en Taare smilrandtIilte bort Halvguden; i Lyrens Sted hanAxled Statssølvaaget, og hialp med BernstorffFrederiks FredsskibGiennem Jordskiælvsvælg, mens Europa rundtomStat paa Stat nedhvirvledes i din Malstrøm,Friheds Syndflodhav! Men fra Helas Eeg faldtLyren, og sukked.Jeg den fandt, dugrostet hver Streng, dens TvehornLøvomsnoet, muldfugtet, endnu dog klangfuld!Schimmelmann! misund mig den ei! Min AndagtsHelligste Høisang,Dydens Priis, Retfærdigheds Lov, NaturensHøie Fryd, blot himmelske Nyn, min MidnatsStille, høitidsfuldeste Hellig! Hellig!Skal den ledsage.