CithersangTil mine Landsmænd i Paris ved vorSammenkomst hos en Landsmand1798Midt i Paris og dens buldrende Glæder,Midt i dens Hvirvel af sværmende Lyst, Savnte mit Bryst Dannemarks Lyst,Savnte jeg Frugten af nordiske Sæder, Venskab og Dyd Og den høiere Fryd.Hiernen beruses og Hiertet bedøvesAlt løber løbsk paa Forlystelsens Vei, Venner, men nei! Fryd er der ei.Flygtige Glæder vil stiæles, og røves, Virkelig Fryd Dog kun kiøbes ved Dyd.Landsmænd, I følte som jeg og bevarteFædrelandsk Samfund og Huusligheds Baand, Dannemarks Aand Bandt Eders Baand.Her fandt jeg Glæder, som aldrig udarte, Tænksomheds Dyd Og den høiere Fryd.Herthas, og Dovres, og Eiderens Sønner,Hævder bestandig Codaniens Viis! Midt i Paris Holder i PriisStedse den nordiske Dyd, som forskiønner Musernes Frugt Med Chariternes Tugt.Sædelig Friehed og Fædrelands MindeUdmærke stedse nærværende Lag! Broderlig Mag Skiærme dets Sag!Fredens i Danmark tilbedte Gudinde Signe dets Iid, Og belønne dets Fliid!Tænksomhed, Venskab, og ædlere GlæderHerske der hiemme bestandig som her! Og, som i Nord, Her ved vort BordLyde til Dannemarks Styreres Hæder Midt i Paris Vor Lyksaligheds Priis!