Jens Baggesen (1764–1826)

        Du klager, at jeg skriver alt for lidt

Paa nogen Tid, især til Norden;

Og at min Taushed gaaer saa vidt,

At næsten ingen veed, hvad jeg er vorden,

Og hvor, og om jeg end er til paa Jorden?

Jeg, som tilforn (maaske kun alt for tidt)

I Skrift, og selv paa Prent, lod hele Verden vide

Hvad i den lille Rummets Prik,

Mit Væsen fylder, foregik,

Indtil det mindste Solens Straalestik,

Og Maanens, eller blot en Stiernes, Blik,

Kort: min Sankthansorms-Lyst, og min Sankthansorms-Qvide —

Jeg nu, da Jorden brager fiern og nær,

Mens alle Himmelens og Helveds Tordner knittre,

Da Lysets Engle selv, og Mørkets Aander zittre,

Mens Throner styrte hist og her,

Og Templer falde her og der,

Og alle brøle, hyle, skrige, sukke,

Ei høres meer med mindste Lyd at mukke;

Men tier qvær?

        Jeg kunde svare Dig: at Nationers Smerte

Er alt for stor for mig og for mit lille Hierte —

Jeg kunde svare Dig: at Faldet af et Huus,

Der dræber Mennesker, ei mærkes af en Muus —

Jeg kunde svare Dig: at Stormene, som bruse

Paa Tidens Ocean, og Tordnerne, som knuse

Hvert Rummets Field, ei høres af min Muse —

At, den saa lidt, som Ormen i sit Læ,

Og Glimmerfnugget i sit raadne Træ,

Fornemmer Jordens Poles bange Knagen,

Og Axelens forfærdelige Bragen;

Men det er ikke ganske sandt —

Jeg føler rigtig nok ei Skiælvet i det Heele,

Men dog et lille Stød iblandt.

        Aarsagen, hvi jeg ei min Følelse vil deele,

Som før jeg deelte den, i Alvor og i Skierts,

I Skrift og Tryk, i Prosa og paa Vers,

Med een og anden af de kiære Mænd og Koner,

Der gierne høre mine svage Toner,

Er reent ud sagt, min Moltke den:

At jeg er Din og deres Ven.

Og Følelsen, jeg har ved alle disse Løier,

Mens hele Verden skraaler, skriger, støier,

Er saa fortræden og kiedsommelig,

At jeg med den kun vilde plage Dig.

        O! lad mig tie! lad min Pen forstumme!

Forfør mig ei til høit at raabe: Vee!

Og lok mig ei til overlydt at lee!

Tillad mig ei engang at brumme

Det mindste Muk,

Det mindste Suk!

Thi lod jeg mig, den Dag i Dag, forlyde,

Med hvad jeg troer

Om Færdselen i Syd, og Færdselen i Nord,

Og overhov’det om vor hele Jord,

Du vilde det, som Ven af den og mig, fortryde!