Agnete fra HolmegaardEn BalladeAgnete var uskyldig, Var elsket, var troe;Men stedse var hun eensom Hun aldrig havde Roe — Aldrig Roe —Hun frydede vel andre; Men aldrig var hun froe.Agnete hun stirred I Bølgen den blaa —Og see! da kom en Havmand Fra Bunden at staae — Op at staae —Men stedse dog Agnete Paa Bølgerne kun saae.Hans Haar var som spundet At pureste Guld,Hans Øje det var kiærligt, Hans Mine den var huld — O! saa huld!Hans skiældækte Barm var Af Kierlighed fuld.Han sang for Agnete Sin Elskov, sin Nød.Hans Qvad det var saa kiælent, Hans Stemme var saa sød O! saa sød!Hans Hierte ham fra Læberne Saa lifligen flød.Og hør, min Agnete! Hvad jeg vil sige dig:Mit Hierte, det fortæres Af Længsel efter dig! Efter dig!O! vil du det husvale, O! vil du elske mig?To sølvspændte Skoe flux Paa Klintebredden stod —Der fandtes aldrig skiønnere Paa nogen Dronnings Fod. „For din Fod!Min Elskede (saa qvad han) Du tage dem imod!”Saa tog han af Barmen Det perlestukne Baand —Der aldrig saaes et skiønnere Om nogen Dronnings Haand: „Dette Baand —Min Elskede! (saa qvad han) Du bind det om din Haand!”Saa tog han en Guldring Af Fingeren sin —Der fandtes ingen skiønnere I nogen Dronnings Skrin: „Her, fra min,Min Elskede! (saa qvad han) Du sætte den paa din!”Agnete ned paa Himlen I Havdybet saae —Den Bølge var saa sølvklar Og Bunden var saa blaa! O! saa blaa!1Da smilede den Havmand Og sang, og sagde saa:Og hør, min Agnete, Hvad jeg dig sige vil:For dig mit Hierte brænder Af Kiærligheds Ild — O vær mild! —Siig! vil du mig husvale? Vil du mig høre til?Og hør du, skiøn Havmand! Jeg vil tilhøre dig!Hvis ned i Havets Afgrund Du med vil tage mig! Tag du mig!Og før mig til din Havbund, Der vil jeg elske dig!Han stopped hendes Øre, Han stopped hendes Mund;Saa foer han med den Skiønne Dybt ned i Havets Bund. Mund paa Mund —Du favnedes og kyste sig Saa trygt paa Havets Bund.2Agnete, hun var der I Aaringer to —De elskede hinanden Saa kiærlige og troe — Elskovsfroe.To Sønner der hun fødte I Havmandens Boe.Agnete sad rolig Ved Vuggen der, og sang —Da hørte hun en Jordlyd, Som ovenover klang Ding, ding, dang;Og det var Kirkens Klokker I Holmegaard, som klang.Agnete lod Vuggen Saa pludseligen staae,Og ilte til sin Havmand: Skiøn Havmand tør jeg gaae? Tør jeg gaae?O tør jeg end før Midnat Til Holmekirke gaae?Du gierne maa før Midnat Til Holmekirke gaae —Naar kun før Dag du vender Til Børnene de smaae — Gaae! gaae! gaae!Men vend før Dag tilbage Til Børnene de smaae!Han stopped hendes Øre, Han stopped hendes Mund,Saa foer han op med hende Til Holmegaardens Grund — Mund fra MundDe skiltes, og han dukked’ Igien til Havets BundAgnete sig skyndte Til Kirkegaarden hen —Der mødte hun sin Moder, Og vendte sig igien — „O! hvorhen?”Men hendes Moder vendte Den flygtende igien:„Og hør du, Agnete, Hvad jeg vil sige dig:Hvor har du havt dit Ophold Saalænge langt fra mig — Langt fra mig?Siig, hvor du har opholdt dig Saalænge, hemmelig?”O Moder jeg har dvælet I Havmandens Boe:Med ham jeg alt dernede Har avlet Sønner to. Und mig Roe!Jeg nu gaaer hen at bede, Og vender til min Boe!„Og hør du, Agnete, Hvad jeg vil sige dig:Her dine to smaae Døttre Tildøde græmmer sig — Skrig i SkrigDe græde, de smaa Piger, De længes efter dig!”Lad længes, lad græde De to smaa Døttre her!Mit Øre, det er lukket, Jeg hører dem ei der — Dem ei der!Og der de to smaa Sønner Forsmægted, blev jeg her.O! red dig de Arme! O! lad dem ei forgaae!O! tænk dog paa den mindste, Som end i Vuggen laae! Hiem du gaae!Og glem de to smaae Trolde For dine ægte Smaa!Lad blomstre, lad falme, De to, som Himlen vil!Mit Hierte det er lukket Det hører dem ei til — Dem ei til.Jeg ene for min Havmands Smaa Sønner leve vil!Og kan du dem glemme, Som ved dit Bryst dig loe,Saa tænk paa deres Faders Din Ægtemands Troe — Kiend hans Troe!Saasnart du var forsvundet, Han mistede sin Roe.Han sørged en Sommer, Han sørgede for dig —Og ned fra Holme Fieldklint Han styrtede sig — Styrted sig.Der funde de paa Stranden I Skumringen hans Lig.Nu nys man det lagde I Kisten ned med Sang —Og hørte du, min Datter, Ei Klokkerne, som klang Ding, ding, dang?Nu vendte hendes Moder sig Og Midnatsklokken klang.Agnete, hun traadde Ad Kirkedøren ind —Og alle de smaa Billeder De vendte sig omkring — Rundt omkringI Kirken de smaa Billeder De vendte sig omkring.Agnete, hun stirred Mod Altertavlen hen —Og Altertavlen vendte sig, og Alteret med den — Alt med denSig vendte, hvor hun Øiet I Kirken vendte hen.Agnete hun stirred Paa Stenen for sin Fod,Og saae sin Moders Navn, som Paa Ligstenen stod, Hvor hun stod —Da brast den Armes Hierte, Da iisned hendes Blod.Agnete, hun raved, Hun segnede, hun faldt —Nu alle hendes smaa Børn De længes overalt — Overalt.Nu Sønner, som Døttre De længes overalt.Lad græde, lad længes, Lad sørge her og der!Lukt er nu hendes Øie, Det aabnes aldrig meer — Aldrig meer!Og knust er hendes Hierte Det slaaer nu ikke meer.