Tvungen LatterTil Christian Hornemann(Med et Exemplar af mine Comiske Fortællinger)(1785)Kiøbenhavn Her sender jeg Dig, kiære Ven, et BindAf Vers, som jeg har trukket ud og ind,Alt efter Musens løierlige Sind —Men som, trods al den Flid, hvormed jeg trakteDeri hver enkelt Tot af Tankens Hør,Og væved den, og snoede den, og strakte1Den, som en Hørgarnstraad udstrækkes bør,Mig synes nu, det hele Garn er færdigt,Om ikke Publicum, saa Dig,Og Carstens, og Seline, Pram, og mig,Og Folk, som sig forstaae paa Digterspind, uværdigt.Jeg finder det idag, og fandt det alt igaar,Saa speyet, fuldt af Kurrer, og af Skiæver,At det mig forekom tilsidst som Blaar.Med Overbærelse det i det mindste kræverAf dem, som veed, jeg eene spandt af NødPaa Wessels Teen; og at jeg meer blev fødTil tragisk, end til komisk Væver. Som sagt, til Latter Himlen just saa ligeMig intet Kald, og ingen Drift lod faae;Men Sygdom, Creditorer, og desligeHar ofte nødt mig til at lade saa;Selv mangt et Stød, som dybt mit Hierte saarer,Til convulsivisk Latter tvinger mig —Thi, ak! til Glædens høie Sprog, til Taarer,Jeg hidindtil var for ulykkelig. O! vilde gunstig Skiæbne mig tilstæde,Ved Hielp af lidt Lyksalighed, engangAf Hiertens Lyst at turde græde,Som Milton eller Evald græd, i Sang!Men ak! min Hornemann, det lader til, desværre!Jeg ende maae, som jeg har alt begyndt;Mit Haab om Fryd i Livet er kun tyndt,Det veed vor Herre!Naar upartisk jeg i min Skiebne seer mig til,Er al Slags Luxus af poetisk Graad og Tuden,Mig ventelig til evig Tid forbuden. Som Himlen vil!Hvis i det mindste ved min tvungne LatterJeg kunde lokke hist og her et SmilAf een og anden yndig EvadatterSaa i en Omkreds af tolv fiorten danske Mil,Fornemmelig af Din Selines Øie,(Thi Du har venteligen DinSom jeg har min)Jeg vil mig taalig lade nøieMed liden RangI komisk Sang —Især hvis Du til deres Smil vil føjeEt: „Baggesen!Fortæl os snart et Eventyr igien!”