Brevlængselen
Til Frue * * * *
Til Frue * * * *
(1787)
(1787)
Trolleborg
Den nysbortløbne stolte Baggehund —
Som hver en anden Titel kan undvære,
Som evig intet Navn vil bære,
Fra den velsignte Hyrdestund,
Hvori det første Kys af Deres Mund
Belønnede hans Troskab — som desuden
Ei skammer sig ved et i Grunden ædelt Navn
Fordi det er gemeent i Kiøbenhavn,
Hvor Hund erindrer blot om Bieffen og om Tuden,
Og hvor man synes reent at have glemt,
At intet er paa Jorden saa fornemt
(Endog i Ridderstiernevrimlen)
Som Stiernehunden Sirius paa Himlen —
Den derfor af sit Navn, med dobbelt Grund,
Som sagt, alvorlig stolte Baggehund
Er lykkeligen svømmet over Søen
Fra Herthedalen hid til Odinsøen,
Og i Behold, og frisk og sund.
Men den, som kiender lidt til Verdsens Sager,
Begriber let,
At det i dette Liv, som har saa mange Plager,
Er ikke nok med det.
Ak! altfor elskede Mama!
De stikker fem og tyve Mil herfra:
Og jeg — desværre, det er ligefrem,
Jeg stikker fem og tyve Mil fra Dem —
See! det er Ormen, som mit Hierte nager!
Og Himlen veed, at Kummer over sligt
Er fem og tyve Gange værr’ end Gigt.
Men — Laas for Munden! Snak om, hvad jeg lider
Bekymrer Dem, og lindrer ikke mig —
Taal! hedder Symbolet i vore Tider,
Symbolet vil jeg sige —
Virkelig!
Jeg taaler meer end nogen skulde troe,
Der kunde taales af en Hund, som gaaer paa to:
Og dog jeg piber ei det mindste, som De seer —
Nu meer!
Jeg kom til Trolleborg i Gaar ved Aften
Hvor alt i Dag fortryller mig,
Og hvor jeg leve gad evindelig —
Men ak! i dette fyenske Himmerig
Jeg bliver blot til Ugens sidste Dag;
Dyp derfor snart en Fiær af Gaasens Bag
I sorte Galdebærresaften,
Og mal dermed paa Fladbrød af Kattun
En Meening eller to, saa blød, som Duun:
Den Pude nemlig, De mig loved,
Hvorpaa min Siæl kan lægge matte Hoved —
At De kan tage paa, hvad hermed jeg forstaaer:
Skriv mig et lille Brev saasnart, som Posten gaaer!
O! lad et saadant komme mig tilhænde,
Før min Lyksalighed er her tilende;
At det maae lindre lidt min Sorg
Ved at forlade Brahetrolleborg,
For at begive mig til Verdens Ende,
(Saa kalder jeg med Grund, i sand poetisk Stil,
Kiel,
Hvor neppe tvende
Barbarer mine danske Viser kiende,)
Skriv! jeg besværger Dem, skriv snart! o skriv!
At, vant paa Trolleborg til Guders Næring,
Jeg underveis skal ei forgaae af Tæring.
Det sikkert koster mig mit Liv.
Jeg i det mindste gaaer aldeles fra Forstanden,
Hvis i det Øieblik, jeg gaaer herfra,
Jeg ikke, ved et Brev fra min Mama,
Med Nektar bytte kan Ambrosia,
Og flyttes af en Himmel i en anden.