Behramgur, Perserfyrste, Sassanide,
begejstret taled af sit Hjertes Trang.
Dilaram, Elskerinden ved hans Side,
ham svared ømt med Rimets søde Klang.
Saaledes skal i Persiens fagre Dale,
hvor Luften bølger vellystsuld og blød,
hvor mellem Roser flagre Nattergale,
den skjønne Kunst til Verden være fød.
O store Mythe, evig unge Sage!
Først naar et Hjertes dybe, stille Trang
af Elskovs Ekko gives blødt tilbage,
da fødes Poesiens hulde Klang.