Moderen.
Hvad kommer Du fra Kirken her?
Vil Du ei see paa Stadsen der?
I Dag staaer liden Grethe Brud.
Men Du er bleg! Du gode Gud!
Du seer jo ganske saadan ud,
Som da — o Gud, jeg græde maa!
Som Lille Du i Græsset laae,
Et giftigt Dyr stak der din Fod;
Døds-Smerten i dit Ansigt stod;
Ak, dobbelt den jeg med Dig led.
Din Fod jeg grov i Jorden ned,
Og Jorden suged’ Giften ud;
Saa har han gjort den gode Gud!
Sønnen.
Ja, Moder, Jorden hjælper der.
I Hjertet er nu Giften her;
Jeg føler den — forbarm Dig Gud!
Din Jord vil suge Giften ud.
O, grav det syge Hjerte ned,
Det hjælper jo, saa faaer jeg Fred!