Jeg var et Jordens Barn, og fuld af Lune,
Og Glæde var min Tanke, som mit Ord.
En Pige saae jeg – Øinene var brune,
De bandt mig fast til denne skjønne Jord!
Jeg saae en Pige, Alt var Aand og Tanke,
Den klare Himmel jo i Øiet laae.
Dødt var mit Hjerte – nu det maatte banke,
Og Sjælen barnlig mod sin Himmel saae.
Det brune vinker ned, det gjør mig svimmel
Det blaae, mig aabner Kjærlighedens Himmel.