XITil Jonas CollinVi er som to Strømme af modsat Løb,Og dog blev vi lagt i det samme Svøb;Jeg først født, Du siden, det fryder Dig lidt;Om Alderens Forskjel Du taler saa tidt;Hvad gjør den? Mit Hjerte groer dog ind i dit!Din Aands Kraft jeg troer paa; den er ikke liden;Vorherre den lade ret groe ind i Tiden!Og naar Du saa naaer mig i Alder og Aar,Staa Du da saa ung, som jeg nu for Dig staaer!