Med dæmpede Hvirvler Trommerne gaae,
— Ak, skal vi dog aldrig til Stedet naae,
At han kan faa Ro i sin Kiste?
— Jeg tror mit Hjerte vil briste!
Jeg havde i Verden en eneste Ven!
Ham er det man bringer til Døden hen
Med klingende Spil gennem Gaden,
Og jeg er med i Paraden!
For sidste Gang skuer han nu Guds Sol,
— Der sidder han alt paa Dødens Stol,
De binde ham fast til Pælen!
— Forbarm dig, Gud, over Sjælen!
Paa en Gang sigte de alle ni.
De otte skyde jo rent forbi;
De rysted paa Haanden af Smerte,
— Kun jeg traf ham midt i hans Hjerte!