Luften er dunkel og blaa
om Taarne og Tinder,
højere end de kan naa,
staar Stjernen og skinner.
Taarnklokken falder til Slag,
dens Røst er saa dæmpet:
Hvad fik du ud af din Dag,
for hvad har du kæmpet?
Hvad skal jeg svare den Røst,
det Bud fra det Fjerne?
Hjælp mig, du Tidernes Trøst,
du skinnende Stjerne.