Vældegaard
Til Fru Juliane Blicher Hansen
Til Fru Juliane Blicher Hansen
I.
Det er paa Gaardspladsen. Mørket daler.
Og det er Tiden, da Høstens Kerner
skal sankes sammen, og Vinden svaler,
og Gaarden krones af store Stjerner.
Men rundt omkring mig er travle Stemmer
fra Rullestue, fra Loft og Køkken, —
ved et Klaver er der en En, der glemmer
Alverdens Ting i en Sang om Lykken.
II.
Jeg kom fra Vejen, hvor Verden vandrer,
men ingen kvidred om Lykkens Skove,
de trængtes, stødtes imod hverandre,
og mangen sukked: „Jeg vil kun sove, —
jeg vil kun sove, jeg vil kun glemme,
jeg bad om Roser og fik kun Tidsel,
jeg længes hjem — ak, men hvor er hjemme,
for mig er Verden kun Graad og Gnidsel.”
III.
Men her er al Ting: de unge Drømme,
Og En, som gerne vil Drømmen værne,
og Livet selv høres skyndsomt strømme —
her er det Nære, her er det Fjerne.
Her vinges Tanken, her tør den stige
fra fuldbragt Gerning mod Stjernehære,
jeg staar i Midten af Deres Rige,
og det er Høst — her godt at være.
IV.
Nu er det sjældnere, jeg kan vanke
i Gaardens Stuer, ad Gaardens Flise,
men her fløj ofte en hastig Tanke,
et hastigt Glimt i min Sang og Vise, —
fordi en Stemning, som intet ælder,
bestandig nynner de lyse Noder,
fordi det strømmer, fordi det vælder
paa Vældegaarden fra skjulte Floder.