Du kom ned til os med Bulder,
og paa Høvdingvis
klapped du os stort paa Skulder:
skulde til Paris,
kom dog sjældent Syd og Vester,
oftest blev du her
som et stort og stærkt Orkester
i det danske Vejr.
Paa de københavnske Gader
saas du tit ved Vaar,
her var Kast og store Lader:
se den Gut, der gaar!
Han har Fjeld og Elv i Røsten,
han er sagastærk
saa forsvandt du, men til Høsten
sendte du et Værk.
Tidt imens vi læste, vendte
vi os spændte om:
det var som om Gut og Jente,
hele Norge kom,
Fyrreskoven, Aasen, Elven
blev til Kød og Blod,
blev til Hjerteraab og Skælven,
som vi dybt forstod.
Unge Raab fra unge Kræfter,
nye Tiders Spil
lytted vi begærligt efter,
trængte vel dertil,
i det gamle Danmark kunde
Blodet være tyndt,
lytted vi da til det sunde,
røde hos Per Gynt.
Folkevaaren bryder, gærer
vældigt, blindt hos jer,
gammelt Guld vi andre bærer,
I er det, der er,
har i Kævlet, har I Kivet,
mangt I strides om,
I er dog i Gunst hos Livet,
Tak fordi I kom.