Hør, det suser i Akacierne — og atter
blev et Foraar en Vandrer forundt!
Omkring Springvandets lønlige Latter
gaar en Klosterskoles Pigebørn rundt.
De har mørkerøde, skyggende Hatte,
deres Kjoler, deres Livbaand er ens,
men hvis to er forsigtige og satte,
er der ti, der er urolige til Béns, —
saa urolige af Vaaren, saa kaade,
at jeg ikke kan faa Øjnene fat,
men jeg aner en Kildespringets Fraade
i Øjnenes kaukasiske Nat.
De gaar parvis forbi mig om Fontænen
som et Foraar i sort og i rødt,
mens det suser af Akacier over Plænen
som en sorgfuld, der Glæden har mødt.