Nu blaaner Elven helt mørkeblaat,
og Skygger gaar over Sætrens Riller,
og Birkens Løv farer vildsomt ud,
naar Vinden krammer Og kilder,
det skinner grønt i det hele Lén,
og hver en Fugl er en Pokkers En,
der slænger uhørte Triller.
De røde Huse bli’r foraarsmalt,
og gamle Kvinder ta’r Simestolen
og flytter ud foran Stuens Dør
og varmer Skroget i Solen,
de lytter langt til den kaade Elv,
det ler i Rynkerne, og jeg selv
har lutter Sølv i Fiolen.