Tag dit Blik fra denne Rude,
hvorfor vandre, altid vandre —?
de, der møder dig derude,
er ej fremmede — kun andre,
samme Skove, samme Skyer,
samme Sjæle, som sig væbner
i de smaa og store Byer —
samme Skove, samme Skæbner.
— — —
Hvorfor vandre — for at være,
for at aande har jeg vandret,
for at bære, du min Kære,
dybest i mig, uforandret,
det, der snart vil gaa af Minde
under Dagenes Forandring
det, som skabtes for at skinne,
det skal skinne paa min Vandring.
Vandre, vandre — Længslen, Lysten
fik jeg vel af mine Fædre,
o at gaa fra Vaar til Høsten,
længselsfuld, var noget bedre?
hør en Stemme fra de døde:
Frænde, fri dig, fly de andre,
gaa bestandig Et i Møde —
den, der elsker, han maa vandre.