Nu segner alle Vinde,
og Himlen bliver bleg,
den allermindste Sti
og Vejens Mile
fik Ro og faldt i Hvile —
om jeg nu mødte dig!
Den mørke Ahorn løfter
sin Stamme mørk og svaj,
dens Grene stryger tyst
henover Huset,
der er i Bladesuset
en evig Sang om dig.
I denne stille Aften,
ved denne tause Vej,
mens Vinden synger mørkt
i Ahornløvet,
jeg stiger over Støvet,
fordi jeg elsker dig.