Tyste, tyste, sukkende Træer
staar i det sene, skælvende Skær,
staar i det puslende, paniske Vær,
Vinden vokser, Natten er nær.
Natten kommer, og bleg og blind
vakler den slanke og smilende Vind,
puster sin Aande i Græs og Spind,
Vinden vandrer i Natten ind,
danser imod Dig og vil ikke Svig,
vil jo kun kysse Dig glad og rig,
rører dog knap med sin Silkeflig,
førend Dit Hjerte er Brand og Skrig.
Skyer taarnes og truer i Vest,
Vinden har hævet sit Slæb til Blæst,
ved en urolig og vildsom Fest
er Du en sky og sørgmodig Gæst.