Kongens Nytorv
Aften i Marts
Aften i Marts
En sortblaa Røg, en Bølge har hyllet Torvet tungt,
er langsomt drevet ned fra Himmelkratret.
De fire stærke Fakler bestraaler højt og ungt
Pegasens vilde Firspring paa Taget af Teatret.
En heftig Regn er standset. Og Pytter ligger smult
og blegt, og blinker i en Rad af Øer.
En Sporvogn kommer knitrende, et Skib der gyldengult,
lanterneblaat gi’r Vandet de flygtende Kulører.
Bestandigt vælder Røgen, sortblaa, — som om en Hævn
mod Dagens Graahed i dens Hjerte raser.
Fjernt i Kanalens Mørke gaar en Motorjolles Stævn
med ædende Lanterner som grønne Krysopraser.
De tændes, alle Lygter. Jeg gaar som En, der dybt
og dybere i Jungel sig forvilder.
Et ensomt Dyr, der møder bag sorte Træers Krypt
de samme tause, gule, hypnotiske Pupiller.