Af Ildflueilden og Stjernernes Rasen
stod Jorden og Himlen i ét,
vi stod paa Terrassen — i Haven
vugged Cypresserne lidt.
Og En dansed syngende frem paa Terrassen
og spilled en Vals paa sin Luth,
nyfigne Sekunder løb sammen
i et bedaaret Minut.
Og andre mørke og glidende Væsner
unge, med lysende Hals
gled med en slank Cavalliére
syngende bort i en Vals.
Kun En stod længe lænet mod Værnet,
stum, stum — og lidt efter lidt
gik Smertens flyvende Funker
og Jorden og Himlen i ét.