En slidfuld Dag — og Aften nu
og Timerne er lange,
det maatte gerne ringe nu
de tre bestemte Gange,
mit Hjerte skulde hastigt
blive lykkeligt og bange.
— —
Jeg rejser mig i Sæt og gaar,
jeg skynder mig, jeg iler,
og lukker hastigt op for En,
der puster lidt og hviler
og læner sig og er saa fin
og dæmpet, naar hun smiler.
Du har en Foraarskjole paa,
du gør mig halvt bedøvet,
og jeg blir baade glad og taus
og kaad og lidt bedrøvet,
og vilde helst, hvis det gik an,
gaa knælende i Støvet.
Jeg hjælper dig med Hat og Slør
og Ærmer, der er trange,
igennem Hjertet gaar som Sang
din Stemmes mørke Klange — —
det maatte gerne ringe nu
de tre bestemte Gange.