Nu har jeg vandret den lange dag,
af møde tidt var jeg ved at segne;
nu står jeg ene ved aftenstide
i fjerne, sælsomme skumringsegne.
Og så — — ja hvor fører vejen hen
bag tågen hisset! jeg ved det ikke.
Om det er livet, om det er døden,
som stirrer på mig med dunkle blikke.