Onde Lyster som giftigt Kryb
vrimler i Hjertets Kroge,
op fra det ubevidste Dyb
hvisler de frem som Snoge;
dræbe de Kryb er Viljens Sag,
ak, men Viljen er brudt og svag.
Led os, Gud, naar vi fristes!
Onde Tanker som Svampe-Flor
dybt i Mørke sig breder;
svage Hjerter er gunstig Jord,
der om Myceliet freder;
rydde den Vækst er Viljens Sag,
ak, men Viljen er brudt og svag.
Led os, Gud, naar vi fristes!
Onde Gerninger er som Dyr,
vilde Rovdyr i Bure;
svære at tæmme og holde i Styr,
lystent de ligge og lure.
Hjælp os at ave dem, stærke Gud!
Lad de Rovdyr ej slippe ud!
Fri os, Gud, fra det onde!