Michael Agerskov (1870–1933)

»Jeg er Rosa mystica,

hvis Duft gennemstrømmer Verden,

hvis Glans gennemlyser Verden,

hvis Blomster drypper Blod.«

Hvor kan din Duft gennemstrømme Verden?

»Jeg er Rosa mystica!«

Hvor kan din Glans gennemstrømme Verden?

»Jeg er Rosa mystica!«

Og hvorfor dryppe dine Blomster Blod?

»Jeg er sat blandt Tidsler,

Tidslerne stinge mine Blomster.«

Har du altid groet blandt Tidsler?

»Engang blomstred jeg i den store Have

blandt Tusinders Tusinder.

Da kom Gartneren vandrende ved Aften

med sine Hjælpere.

» »Se denne Rose« «, sagde han,

» »dens Duft er sødere end de andres,

dens Glans er skønnere end de andres;

vi ville plante den uden for Hegnet

blandt de onde Tidsler,

de giftige Galnebær,

de fattige Markblomster.

Thi Tidens Fylde er kommet.« «

Da sagde en af Hjælperne:

» »Mit Hjerte græder,

thi Tidslerne ville stinge den,

Galnebærrene ville kvæle den,

og de fattige Markblomster ville agte den ringe.« «

Men Gartneren svarede:

» »Se, med denne Rose skal følge

al min Haves Duft;

og min Haves Glans

skal lyse af den.

Den vorde Rosa mystica!« «

Da skælvede mine Blade af Fryd;

men mit Hjerte kendte ikke

mine blødende Blomsters Rædsel.

Og Gartneren grov mig op

og satte mig blandt Tidslerne.«

Saa sig mig, Blomst,

skal her du staa

til evige Tider?

»Nej!

Thi jeg er Rosa mystica.

Naar de onde Tidsler tabe deres Torne,

naar de giftige Galnebær blive nærende,

og de fattige Markblomster blive rige,

da bringer Gartneren mig tilbage.«

Men dette er jo ikke muligt!

»Husk jeg er Rosa mystica.

Min Duft gennemstrømmer Verden,

min Glans gennemlyser Verden,

mit Blod drypper over alle Blomster.

Jeg er Rosa mystica.«