I Skaberens vældige Værksted,
hvor Tidens susende Svinghjul gaar,
dér væves langsomt Mørke til Lys
igennem de rullende Aar;
dér væves af flittige Hænder
den fattiges Pjalter, Fyrsternes Pragt,
Historiens brogede Eventyr
og Hverdagens taagegraa Dragt.
I Skaberens vældige Værksted,
hvor Tidens susende Svinghjul gaar,
fik hver sin tilmaalte Gerning
igennem de rullende Aar:
en gransker Atomernes Verden,
en spejder Stjernernes skinnende Vej,
en hjælper de famlende Slægter frem –
men Skaberen ser de ej.
Dog Han deres Gerning følger
med vaagne Øjne, der alt forstaar;
Han ser, hvor Mørket forvandles til Lys
igennem de rullende Aar.
Og Hans kærlige Hjerte sig fryder,
naar en har lykkelig endt sit Værk;
men Hans kærlige Hjerte sørger,
naar Mørkets magt var for stærk.
Og engang i fjerne Tider,
naar sene Sole gaar Dagens Vagt,
da træder Han af sit Lønkammer ud,
dér hvor Livets Grundvold blev lagt:
» I Tjenere gode, I Værkfæller tro,
fuld-færdig er Livets funklende Dragt,
gaa ind i mit Herligheds-Rige,
thi se: vort Værk er fuldbragt!«