Paradislandet – er dets Glans forsvundet,
svundet og glemt som tanketomme Ord?
Slægternes Længsel – er den brat udrundet?
Paradishaabet – svundet fra vor Jord?
Nej, vi har alle set hint Land i Drømme,
set det fortone sig i gylden Glans,
set gennem Disen disse Straalestrømme
tindre i himmelfødte Farvers Dans.
Og i vort Indre søde Melodier
hørte vi sagte svæve over Strand:
Paradissangens bløde Harmonier,
fødte af Fryd og Lys i Livets Land.
Ak, kun en Drøm! – Nej, vid: vor Faders Rige
ligger som Sandhed bag ved Drømmens Dis.
Landet er lovet os – Gud vil ej svigte –
Drømmen er sand – Drømmen om Paradis.
Gem den i Hjertet – lad den Drøm ej svinde,
svinde og dø, som tanketomme Ord!
Slægternes Længsel – lad den ej forsvinde!
Paradishaabet for vor kolde Jord!