Hvem er du med de askeblege Lokker,
Spæde Glut, som har lagt dig paa mit Leie?
Mon du fløi i den stjernefyldte Æther
Og slog Hovedet ømt mod Stjernens Kanter?
Har din Moder dig født med dette Sorgsmiil,
Smertens Vidne, omkring de stumme Læber? —
Blegalvorlig du seer i mine Blikke,
Som om sagde du: Arme! jeg er Qvalen
Din, undfanget af Jordens Synd og Brøde.
Men selv Synden er Herrens Tjener, jeg dens
Barn, uskyldig; min Moder er Barmhjertigheden.