Ach es lebt, es wird geliebt
Bis es Liebe wieder giebt.
Göthe
O hulde Barn, du med det lyse Øie,
O smiil, smiil sødt! din Fryd i Himlen er.
Leeg muntert kun paa Glædens grønne Høie,
En frodig Vaar du i dit Hjerte bær.
Du Draabe klar, af Livsens Væld udrunden,
Ak Himlens Lys din rene Sjæl har kjær,
I den det huldt sin Farveglands har bunden;
O smiil, smiil sødt! din Fryd i Himlen er.
Gid ingen Tid sig Diamanten dunkle,
Som, hulde Barn, du ømt i Brystet bær;
Da Farven flyer, ei Lysets Straaler funkle —
O smiil, smiil sødt! du end i Himlen er.
Farvel, du Engel! Herren dig velsigne!
O see paa mig! Dig har mit Hjerte kjær;
Engang skal jeg jo, fromme Barn, dig ligne —
O smiil, smiil sødt! vor Fryd i Himlen er.