O du blaae Luft! kom du, en venlig Engel,
Til mit Lysthuus ned! Kunde Kildens Draaber
I den smukt blomstvundne Pokal min Haand dig
Kjærligen række!
Kunde taus, frydskjælvende jeg dit Ansigt
Skue! O tilgiv! Turde ømt min Læbe
Aande varmt Duftliv paa dit Øies bløde
Lilielaage!
Turde hvert Frugttræ i min grønne Hauge
Blad og Blomstknop fromt dig i Skjødet ryste!
Vilde selv, o Engel, af Bordets Retter
Venlig du nyde! — —
Ak, men taus staaer, høit mellem Jord og Himmel,
Stedse du, blaaøiede Æthernymphe!
Hæv da, hæv fromt op mod de klare Egne
Sangen og Hjertet!