Der staaer en Lind ved Porten,
Ved Slusens hvide Strøm:
Jeg drømte i dens Skygge
Saamangen deilig Drøm.
I Barken har jeg skaaret
Hvad helst jeg tænkte paa;
Lyksalig og bedrøvet
Jeg under Linden laae
Idag, paa Reisen, maatte
Jeg Træet tæt forbi —
Skjøndt det var mørkt, jeg lukte
Dog mine Øine i.
Og Grenene de suste,
Idet jeg drog afsted:
Kom hen til mig — de suste —
Her er dit Hvilested!
Den kolde Blæst og Haglen
Mig i mit Ansigt kom,
Mig Hatten fløi af Hovdet —
Jeg vendte dog ei om.
Endnu, skjøndt reist saa mange,
Saa mange Miil afsted,
End hører jeg det suse:
Her er dit Hvilested!
Wilhelm Müller.