BordsangMel. Druen voxer paa vor KlodeKom, vi vil hinanden trøste,Sorg kun krydrer slet vor Mad;Vinens Perler skal forlyste,Druens Guld os gjøre glad;Sangen øve frit sin Kunst!Græmmelsen gaae op i Dunst!Meget, veed vi vel, er sluddret,Meget sagt med Ret og Skjel:Hvordan Alting er forkluddret,Alting sygt og Intet vel,Kassen tom og Kraften lam,Ussel hele Statens Kram.Tyven riig, den Vise lurvet,Høie Poster uden Valg,Bonden feig, hans Plovhest skurvet,Sværdet rustent i sin Balg,Ingen Drift og ingen Fart,Alting synkefærdigt snart!Ei et Blad engang at dækkeStatens nøgne Blussel med —Dog, det kan os ei forskrække,Allermindst paa dette Sted;Vinen paa vor Dug i DagMinder om det danske Flag.Det skal ingen Feighed plette —Venner, Mod i Farens Stund!Her vi følge Hjemmets retteToner gaae fra Mund til Mund;Her, om end i Tvang og Baand,Spore vi den danske Aand.Her, hvor vi som Dreng har leget,Vil vi stride Mandens Strid;End er ikke Haabet veget,Lysten ikke — giv blot Tid!Her er nok, det vide vi,Nok at tage Haanden i.By ved By sig frit skal ordne,Havne fyldes Flag ved Flag,Og, naar Krigens Stemmer tordne,Svares med det glatte Lag;Ingen Nabo, ingen MandHaanligt see til Danmarks Strand!Her — lad kun Forsagthed mumle —Naar vort Støv er lagt til Ro,Her skal vore Børn sig tumleFrit, og her skal Glæden boe!Venner, drik med bredfuldt Maal!Haabet leve! Danmarks Skaal!