Og om de end mit Øie blænde,
Formørker derfor Solen sig?
Og om de mig i Fængslet sende —
Friheden seirer, uden mig.
Og om de end mig Haanden binde
Fordi min Pen er som et Spjud —
En Haand og Pen sig lader finde
Saalænge nogen troer paa Gud.
Og om i Mørket end fortæres
Hvad Gud indblæste mig, mit Ord —
Den ene Lyd, den kun undværes
I tusindstemmet Tordenchor.
Man maa ei troe, Foraaret ender
Med Saft og Kraft, med Sang og Pral,
Fordi at I med Tølperhænder
Har dræbt en enkelt Nattergal.
Sallet.