Jeg har seet den store Digter
Som du priste mig — den unge,
I hvis Mund, hvad Folket føler,
Lægges paa en sleben Tunge.
Jeg har hørt hans Stropher klinge
Fuld af Tact og efter Noder
Medens paa et: See til Høire!
Dreied sig et tusind Hoeder
Jeg har seet hans Fingre spille
Paa den diamantne Daase
Øret spidst, for at fornemme
Hvad bevaagne Læber vaase
Han har sagt mig smukke Sager
Og til Gjengjeld har jeg givet
Ham et Blik, saa kort, saa kjøligt,
Som han selv er fiin og stivet.
Jeg har speidet efter Aanden
I din Helts moderne Maske,
Men jeg finder den langt bedre
I en simpel Hodvandsflaske.